Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dorthe S. Kristensen

Blenstrup

Dorthe

 

Dorthe Sudergaard Kristensen

Stadionvej 14, Blenstrup

9520 Skørping

tlf.: 23 47 34 92

email:dort965d@rkom.dk

 

Nuværende åbningstider:

Man-tor kl. 6.45 - 16.30

Fre kl. 6.30 - 15.30

Værdier i mit arbejde

Det betyder meget for mig, at jeres børn får en god og tryg hverdag hos mig. Det sker gennem en genkendelig hverdag, men det betyder ikke, at vi laver det samme hver dag. Der skal være plads til fri leg, for det er med til at udvikle jeres børn. Jeg er opmærksom på, at børnene skal være gode ved hinanden og at der skal være plads til alle på trods af deres forskelligheder og deres aldersforskelle.

Jeg synes, at det er spændende at være med til at udvikle jeres børns kompetencer gennem leg og læring, det med at se børnene den første gang de selv kan tage et par sko eller bukser på eller tisser på potten, det er guld værd.

  • Billede fjernet.Billede fjernet.

  •  
  • Billede fjernet.

Min hverdag med børnene

Vi elsker at lege ude i min have, hvor der 3 forskellige rutsjebaner, gyngestativ og sandkasse samt en masse sjove køretøjer. Vi bruger ofte de store, grønne fodboldbaner, som er mine ”naboer”. Børnene elsker at få lov til at løbe rundt, spille bold og lege i de læbælter, som omkranser fodboldbanerne. Vi er også tit en tur på Valhallas legeplads.

Vi kan godt lide at komme ud i alt slags vejr, for der er ikke noget så sjovt som at lege i vandpytter og mudder.

Vi synger, danser og nogle gange hopper vi på madrasser eller hvad vi nu kan finde på af sjove ting.

Faktaboks

Jeg har været dagplejere siden 2003

Er årgang 72

Er gift med John

Har 2 børn fra '97 og '99

Vi har ingen dyr

Samarbejde med forældre

Forældresamarbejde er en yderst vigtig ting og det skal foregå på en positiv måde. Er der problemer eller bekymringer med hensyn til barnets pasning, trivsel eller udvikling, så vil jeg rigtig gerne, at I fortæller/ spørger mig og jeg gør selvfølgelig det samme, hvis der er noget, som jeg skulle undre mig over.  Det er vigtigt, at vi har et godt samarbejde og at I er trygge ved mig, for er I trygge, så er jeres barn også tryg ved mig.

Legestuegruppe

Jeg er tilknyttet legestuegruppen SOLSTRÅLEN, hvor vi går i legestue om tirsdagen i de ulige uger. Vi er i heldagslegestue, hvilket betyder, at I afleverer barnet i legestuen og henter barnet i legestuen. Vi holder til i spejderhuset i Blenstrup. Vi arbejder ud fra en aktivitetsplan, som vi laver for et år af gangen.

Læs mere om vores legestuegruppe her.

Tilsynsrapport

Rebild kommune har som mål at levere høj kvalitet på dagtilbudsområdet. Dette gøres ved, at de professionelle fagfolk - heriblandt de kommunale dagplejere - arbejder bevidst med at skabe en hverdag, som understøtter børnenes personlige, sociale og faglige udvikling.

Kommunen etablerede sidst i 2016 en Tilsyns- og udviklingsafdeling, som har til opgave via systematiske tilsyn at sikre den daglige kvalitet i dagtilbuddene, herunder den kommunale dagpleje og samtidig skabe grobund for i fællesskab med dagplejens leder at udvikle kvaliteten yderligere.

Du vil kunne læse den seneste tilsynsrapport lavet ved dagplejeren ved at klikke her. og klikker her

Billedliste

Billede fjernet.Billede fjernet.Billede fjernet.Billede fjernet.

Billede fjernet.Billede fjernet.Billede fjernet.Billede fjernet.



 

Kurser

  • Grundkursus.

  • ICDP

  • Børnepsykologi

  • Kost

  • Tema aften om tegn til tale

  • Førstehjælp

  • Kommunikation

  • Dokumentation

  • ICDP kursusforløb 2014 "Relations- og ressourceorienteret pædagogik i dagplejen"

 

Uddannelse

  • Butik

  • Social og sundhedshjælper